23948sdkhjf

Dansker formand for en million industriansatte

IN – industriansatte i Norden har netop valgt Dansk Metals formand Claus Jensen til at stå i spidsen for samarbejdet mellem de 20 skandinaviske forbund under IN Nordic.

IN – industriansatte i Norden har netop valgt formand for Dansk Metal Claus Jensen som formand på organisationens kongres i Reykjavik. Det skriver Dansk Metal i en pressemeddelelse.

- Jeg er selvfølgelig stolt over den tillid, man har vist mig, ved at vælge mig til at stå i spidsen for de nordiske organisationer. Ingen steder er fagbevægelsen så godt organiseret, som den er i Norden. Vi har indflydelse og skaber resultater – men det forpligter også. Jeg vil gøre mit til, at fagbevægelsen andre steder i Europa tager ved lære af den nordiske model, så vi fortsat har et åbent Europa, hvor vi handler med hinanden, siger Claus Jensen.

IN samler alle de forbund, som organiserer ansatte i industrien i de nordiske lande: Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island. I alt repræsenterer IN’s 20 medlemsorganisationer omtrent en million medlemmer i industrien. IN organiserer forbund for både arbejdere, tjenestemænd og akademikere inden for sektorerne metalindustri, procesindustri, papir, kemi og energi.

- I IN koordinerer vi sammen vores nordiske kollegaer holdninger og synspunkter til både vores europæiske og globale arbejde. IN er simpelthen grundlaget for vores faglige politiske indflydelse internationalt. Det bliver en fantastisk platform for at fremme både danske og nordiske synspunkter, siger formand Claus Jensen.

/he

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125