23948sdkhjf

Hammerum Stainless i betalingsstandsning

Den 100 år gamle producent af stålprodukter til fødevarebranchen har fritstillet sine 35 medarbejdere og standset betalingerne på grund af svigtende ordrebeholdning.
Hammerum Stainless gik fredag i betalingsstandsning efter et par hårde år.

- Vi havde følelsen af, at det gik pænt fremad igen, men så blev vi på ny ramt af ordretørke, og nu er vi desværre kommet i den situation, at vi ikke kan klare vores forpligtelser. Derfor har vi fristillet de ansatte og meddelt kunder og leverandører, at vi har standset betalingerne, siger direktør og ejer Jens Aage Christensen til Fyens Stiftstidende.

Beklager situationen
Tonni Hansen, der er formand for 3F Sydfyn, beklager situationen.

- Jeg synes, det er utrolig synd, for Jens Aage Christensen har virkelig gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at få firmaet til at overleve. Al ære og respekt for den indsats, siger Tonni Hansen til Fyens Stiftstidende.

Hammerum Stainless, der tidligere hed Hammerum Tullebølle, producerer ståltanke og andre produkter i stål til fødevarebranchen samt til den kemiske og farmaceutiske industri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078