Han har siden 1. april 2009 været ansat i datterselskabet Migatronic Automation i Aabybro – først som vicedirektør og siden 1. december 2009 som administrerende direktør. Dette job vil han varetage sideløbende med den nye udfordring som salgsdirektør i moderselskabet.
Kim H. Kallestrup er 49 år og har i hele sin karriere brændt for og beskæftiget sig med salg. Blandt andet har han en fortid hos KEN Maskinfabrik på Fyn, og i perioden fra 1988 til 2001 bestred han jobbet som salgschef hos Migatronic. I 2009 søgte han tilbage til Jylland, og med udnævnelsen til salgsdirektør i Migatronic er ringen nu sluttet.
- Udnævnelsen skal ses som en styrkelse af det samlede afsætningsområde i Migatronic. Med Kim H. Kallestrup ved roret i moderselskabets salgsafdeling vil vi for alvor kunne udnytte synergimulighederne mellem moderselskabet og Migatronic Automation, og det vil komme vore mange kunder til gode, udtaler administrerende direktør Peter Roed.