23948sdkhjf

Belimo vokser trods finanskrisen

Motor- og ventilspecialisten fra Skanderborg kan i både 2008 og 2009 dokumentere solide vækstrater på trods af en yderst presset byggebranche.
Belimo har de seneste to år bevist, at virksomheden formår at skabe vækst på trods af en kraftig afmatning i byggebranchen og dermed i markedet for varme- og ventilationsanlæg.

Ifølge tal fra Experian har branchen for ventilations- og køleanlæg fra 2008 til 2009 oplevet en markant tilbagegang på mere end 35 % på det ordinære resultat. I samme periode har Belimo haft en vækst på 9 %.

Kerneydelser i fokus
Opskriften skal ifølge Belimo findes i virksomhedens evne til at fastholde en høj kvalitet i alle sine kerneydelser – ikke kun i forhold til produktkvaliteten, men også i kontakten til kunderne.

Indehaver og direktør Ole Fornill er overbevist om, at det er medarbejdernes evne til hver dag at yde samme høje kvalitet i kontakten med kunderne – store som små – der er udslagsgivende for Belimos succes.

– Salget af spjældmotorer, ventiler og ventilmotorer kræver en del rådgivning. Vi gør os meget umage for at sikre, at vores kunder altid får den rette produktvariant første gang, og at varen leveres fra dag til dag. På den måde sikrer vi, at vores kunder kan overholde egne leveringsfrister og dermed yde en optimal service overfor deres kunder. Vi sørger med andre ord for, at næste led i kæden kan agere så professionelt som muligt. Jeg er helt overbevist om, at vi lykkes med netop den mission, og at vores kunder oplever, at vi strækker os langt for at give dem den bedste service. Hos os behandler vi store og små kunder på nøjagtig samme måde, fortæller Ole Fornill.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203