23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Muehlhan i Danmark vil male møller i Spanien

Danske Martin Herløv leder Muelhans nye offensiv på det spanske marked for overfladebehandling af vindmølletårne.

Tidligere på året etablerede den danske gazelle-virksomhed,

Muehlhan, egen afdeling i USA

under navnet Muehlhan Wind Power Inc. Målet er en position på det ekspanderende, amerikanske marked for overfladebehandling af komponenter til vindmøller - primært tårnsektioner.

Nu etablerer Muehlhan sig også i Spanien, hvor der alene i år opstilles vindmøller med en kapacitet på 1.000 MW, og hvor der er særdeles interessante perspektiver for vindmølleindustrien både på land og offshore de kommende år.

Automation og grønt fokus

Muehlhans ekspansion i Spanien ledes af den 51-årige Martin Herløv, der i forvejen gennem sin virksomhed, Econsultants med hjemsted i Barcelona, yder konsulentbistand til virksomheder, som har relation til vindmølleindustrien, og som ønsker at opnå fodfæste som underleverandører til spanske og udenlandske turbineproducenter og parkejere i Spanien og Portugal.

- Muehlhan fokuserer på overfladebehandling af eksisterende og nye vindmøller, og markedsføringen i Spanien sker ud fra tre parametre, nemlig certificeret og dokumenteret kvalitet, høj produktivitet samt miljø- og arbejdssikkerhed efter danske normer. Muehlhan har teknologi, organisation, erfaring og certificeringer til at arbejde bedre og mere lønsomt end konkurrenterne og med det grønne fokus, som endnu ikke rigtigt er et tema i branchen som helhed i Spanien, siger Martin Herløv.

Muehlhan i Danmark har netop udviklet

verdens første transportable robot til coating af vindmølletårne

. Denne investering i automation er skabt med direkte henblik på virksomhedens offensive satsninger på udenlandske markeder:

- Opskriften er den samme, hvad enten Muehlhan etablerer sig i USA, Spanien eller et tredje eller fjerde land. Vi tilbyder at overtage driften af allerede eksisterende anlæg til overfladebehandling i forbindelse med vindmølleproduktionen, og en stor del af medarbejderstaben tilbydes nye job. Straks der er skrevet kontrakt om en opgave, kobles medarbejdere hos Muehlhan i Danmark på som eksterne konsulenter. De gennemgår det eksisterende produktionsanlæg og medarbejderstabens kvalifikationer, og så føres hele foretagendet ajour med robotter, andet udstyr og uddannelse, så vi opnår et effektivt og miljøvenligt produktionsflow, en veldokumenteret kvalitetssikring og et menneskevenligt arbejdsmiljø, forklarer Martin Herløv.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03