23948sdkhjf

Vestas-havari skyldtes menneskelig fejl

Den vinge der i sidste uge knækkede af Vestas’ V112-prototypemølle havde ikke været igennem vindmølleproducentens normale verifikationsprogram.
Onsdag den 8. september 2010 faldt der et stykke af en af vingerne på Vestas' V112-3.0 MW-prototype vindmølle, som er opstillet i Lem. Vestas bekræfter nu, at den manuelt producerede prototype-vinge ikke har været gennem Vestas' normale verifikations- og driftsikkerheds-testprogram.

- På baggrund af denne hændelse vil Vestas dog i fremtiden sikre, at kvaliteten af prototyper efterlever højere krav end de, som er gældende for denne prototypeproduktion. Manuelt producerede prototyper vil dog altid være forbundet med en markant større risiko for fejl end ved automatiserede produktions-processer, skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Isoleret hændelse
Vestas' specialister og tekniske eksperter har analyseret årsagen til fejlen, og deres foreløbige entydige konklusion er, at dette er en isoleret hændelse i produktionen, som skyldes en menneskelig fejl opstået under den manuelle produktion af vingen.

Dette kan blandt andet tydeligt ses på den måde, hvorpå vingen er knækket. For at der ikke skal være nogen tvivl om dette, har ledelsen i Vestas Technology R&D besluttet, at Vestas' interne undersøgelse vil blive fulgt op af en tredjeparts ekstern ekspertundersøgelse.

- Det er vigtigt at påpege, at når V112-3.0 MW-møllen sættes i serieproduktion, vil denne form for fejl ikke kunne ske i Vestas' automatiserede produktionsproces. Da V112-3.0 MW-møllen og dermed også vingen blev frigivet til salg i midten af august 2010, skete dette efter et omfattende testprogram for validering af design inklusive vingedesign. Designet er således blevet certificeret i henhold til globale industri-standarder, og Vestas' konklusion er således, at fejlen ikke kan skyldes en designfejl, skriver Vestas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15