23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danfoss Solar Inverters flytter til Nordborg

Stigende efterspørgsel hos Danfoss Solar Inverters giver en voldsom vækst. Det betyder, at produktionskapaciteten i Gråsten og Sønderborg er blevet for trang.

Derfor udvider Danfoss Solar Inverters sin produktions- og logistikkapacitet ved at flytte til faciliteter ved Danfoss’ hovedsæde i Nordborg, hvor der er plads til at følge med den stærke vækst, der også forventes at fortsætte i 2011.

Udvidelsen giver solar inverter-forretningen en montagekapacitet i 2011 på 3,5 GW, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i 800.000 husstande. Desuden er der plads til en fordobling af denne kapacitet i løbet af få måneder.

Opruster i Danmark, USA og Kina

Der vil derfor i de kommende måneder blive etableret arbejdspladser i Nordborg, og produktionen vil gå i gang i første kvartal 2011. Flytningen vil være afsluttet ved udgangen af 2011. Den omfatter 140 medarbejdere. Danfoss Solar Inverters, som er en del af Danfoss Power Electronics-divisionen, forventer i 2012 at nå op på 200 arbejdspladser i Nordborg.

Ved at flytte til Nordborg forbliver solar inverter-forretningen tæt på det vigtige europæiske marked, og produktionen af Danfoss VLT-frekvensomformere i Gråsten vil få mere plads. Danfoss Power Electronics udvider ikke kun i Danmark, idet også faciliteterne i Kina og USA udvides for at leve op til efterspørgslen efter frekvensomformere og solar invertere på det globale marked.

- Med udvidelsen af vores aktiviteter i såvel Danmark, USA som Kina får vi mulighed for at opnå den vækst og det indtjeningsmål for Danfoss Power Electronics, som er fastsat i den nye strategi for Danfoss Koncernen, siger Troels Petersen, president Danfoss Power Electronics.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094