23948sdkhjf

Rigmand investerer i Richter Hansen

Tidligere ejer af Svendborg Brakes, Erik Skjærbæk, har overtaget den fynske maskinfabrik.
For tiden er Erik Skjærbæk mest kendt for sin position som aktionær i Parken Sport & Entertainment, men sideløbende har han været på udkig efter andre investeringsobjekter for de 1,7 mia. kr., han fik ved salget af Svendborg Brakes.

Ifølge Børsen er en del af pengene nu blevet investeret i Richter Hansen, som Erik Skjærbæk overtager pr. 1. september.

En fornem virksomhed
- Maskinfabrikken Richter Hansen er en fornem virksomhed med et ry for at lave virkeligt godt håndværk. Jeg har tidligere været interesseret i at købe virksomheden, så da den nu kom til salg var det bare om at slå til i en fart, skriver Erik Skjærbæk ifølge Børsen, i en pressemeddelelse.

I dag har Richter Hansen ca. 30 medarbejdere. Virksomheden har blandt andet specialiseret sig i udvikling af produktionsanlæg til fødevareindustrien.

Der er ikke oplyst nogen pris for opkøbet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097