23948sdkhjf

Klumme: Gider du bukke dig ned efter guldet

- eller jeg burde måske spørge: ”Tør du samle guldet op?” Nej vel, det er sikkert ikke rigtigt guld, eller også er det stjålet. Under alle omstændigheder, er der jo nok noget galt, hvis der ligger guld på gaden.
Klumme af Klaus Bonde Ørskov, DAMRC - Danish Advanced Manufacturing and Research Center

Frygten for det ukendte og modstanden mod forandring er en af de største forhindringer for, at mange virksomheder ikke får samlet ”guldet” op.

Hvordan ville du reagere, hvis du fik at vide, at din virksomhed kunne opnå en optimering af jeres produktionsprocesser på 20-30 %? For mange kan det måske lyde spændende, men for en stor del vil frygt og modstand mod forandring betyde, at hele arsenalet af undskyldninger findes frem. I USA har de et meget rammende udtryk for dette ”If it ain’t broke, Don’t fix it!”

Min påstand er imidlertid: ”when it is broke, it’s too late!”. Med det mener jeg, at vi netop skal forbedre os, selvom det går godt, og vi tror, vi er verdensmestre. Alternativet er, at dem der mener, at kineserne stjæler vores arbejde, får ret.

I det seneste halve år har vi i DAMRC (Danish Advanced Manufacturing and Research Center) med baggrund i nyindhentet teknologi foretaget procesoptimering hos en række danske virksomheder. Fælles for de optimeringer, vi har foretaget, er, at der har været tale om optimering af fræseprocesser ved hjælp af vibrationsanalyse, og at der i gennemsnit er fundet procesoptimeringer på minimum 20 %.

Vi har med ovenstående optimeringer vist, at der er meget at hente på danske virksomheders fræseprocesser. Det er min påstand, at dette ikke kun gælder for fræsning, men også for stort set alle andre processer i den danske metalindustri. Den lille udfordring er at finde metoden, hardwaren eller softwaren – den store udfordring er at nedbryde frygten for det ukendte og modstanden mod forandring…

Kilde: Danish Advanced Manufacturing and Research Center

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078