23948sdkhjf

Stålværk sættes i gang igen

Gamle medarbejdere fra Stålvalseværket skal sammen med russere og ukrainere i løbet af to måneder gøre klar til fornyet stålproduktion i Frederiksværk.
I det nye år er Kontiværket, som er en del af tidligere konkurslukkede Stålvalseværket i Frederiksværk, taget i brug igen af de nye ejere, Danscan Metal. Det sker med en besætning af tidligere medarbejdere med mange års erfaring i virksomheden, skriver Frederiksborg Amtsavis.

Der er to måneder til at få valserne til at køre igen på Kontiværket, der skal sættes i gang i starten af marts med 130 ansatte. En kæmpe opgave, som et blandet team af yngre og mere erfarne medarbejdere skal løse.

Danscan Metal har ukrainere og russere i ejerkredsen, og i løbet af et par dage vil en gruppe på en snes ståleksperter fra øst blive koblet på genopbygningen.

- Vi starter fra nul, vi har ikke engang en telefonlinie herudtil, siger direktør Henrik Dam. Men i fællesskab kan vi udrette meget. Russerne og ukrainerne er meget veluddannede, de har masser af know-how, vi kan trække på, så det er et stærkt hold, vi i fællesskab kan mønstre.

Stålvalseværket er kommet fint til hægterne efter konkursen. De to virksomheder, der er rykket ind, først Dansteel og nu Danscan, vil tilsammen beskæftige omkring 500 ansatte, skriver Frederiksborg Amtsavis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062