23948sdkhjf

Storordre til F. L. Smidth

Airtech-selskabet indgår strategisk vigtig kontrakt om anlæg til rensning af røggas fra affaldsforbrænding.
F.L. Smidth Airtech i Valby – et selskab i F.L. Smidth-gruppen - har indgået kontrakt på levering af to røggasrensningsanlæg til en samlet værdi af 26 mio. euro, svarende til knap 200 millioner kroner.

Kunden er byen Amsterdam i Holland gennem affaldsforbrændingsselskabet Afval Energie Bedrijf, AEB.

Ordren består af to komplette røggasrensningsanlæg bestående af elektrofiltre, posefiltre samt skrubber-anlæg. Rensningsanlæggene er dimensioneret til at håndtere røgen fra 530.000 tons affaldsafbrænding pr. år. Leveringen af filtre og skrubberanlæg forventes påbegyndt sommeren 2004, og anlægget planlægges sat i drift foråret 2006.

Det er for F.L.Smidth-gruppens vedkommende første gang, man indgår kontrakt med AEB, men selskabet har tidligere leveret tilsvarende anlæg til den europæiske affaldsforbrændingsindustri.

For F.L. Smidth Airtech er ordren strategisk vigtig, da et EU-direktiv fastslår, at der efter 2005 ikke længere må deponeres brændbart affald på lossepladser. Der må derfor forventes en udvidelse af markedet for udstyr til affaldsforbrænding og herunder også for effektive røggasfiltre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062