23948sdkhjf

Sand Industries ISO3834 godkendt

Som noget nyt kan Sand Industries nu tilbyde svejsning iht. ISO 3834-2:2005 - en af de skrappeste normer indenfor svejsning.
Svejsestandarden er specielt interessant indenfor offshore industrien og vindmølleindustrien, hvor der stilles store krav til kvalitet og kontrol.

- Vi har oplevet en stigende interesse fra vores kunder, og for at kunne servicere dem på bedste vis, samt fortsat være på forkant med udviklingen indenfor vores arbejdsområder, blev det i efteråret 2009 besluttet at arbejde hen imod at få 3834-processen indført i vores smedeafdeling. Kvalificeringen er foregået henover hele foråret, og det er med stolthed, at vi nu kan tilbyde den til både eksisterende men også nye kunder, udtaler salgschef Jørgen Bundgaard Randa, der håber på, at det også vil åbne dørene for nye forretningsmuligheder hos specielt offshore industrien.

- Det har været en lang og kompliceret proces, der har stillet krav til alle medarbejdere – lige fra salg til den enkelte produktionsmedarbejder, udtaler administrerende direktør Alex Sand.

Han glæder sig over, at virksomheden blev godkendt i første forsøg. Normen er en tilføjelse til det allerede indførte ISO9001:2000 kvalitetssystem, som firmaet har kørt med i godt 20 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094