23948sdkhjf

Lift skal løfte omsætningen

Ergolet i Korsør har investeret stort i en ny type loftlift, der over fem år skal fordoble omsætningen til 50 mio. kr.
Ergolet A/S i Korsør har brugt to år på at udvikle en ny loftlift, Luna, og ifølge ejerleder Mogens Hjort bekostet "en bondegård" på projektet. Til gengæld har han også store forventninger til Luna, der blev sat i produktion i august/september og foreløbig er solgt i omkring 100 eksemplarer, skriver ErhvervsBladet.

Mogens Hjort regner med, at loftliften skal være hovedtrækkraften i en fordobling af firmaets omsætning over fem år til 50 mio. kr. Virksomheden har 30 medarbejdere og en eksportandel på 70 pct. Dens produktprogram består bl. a. af loftlifte, badestole, mobile personløftere og lænestole til plejehjem, sygehuse og institutioner.

Ergolet får produceret hos en polsk underleverandør, mens de ansatte i Korsør står for udvikling, montering og afprøvning. Virksomheden har forhandlere i ti lande med Tyskland, Skandinavien og England som hovedmarkeder, skriver ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078