Med det sønderjyske videncenter for aluminium, AluCluster og EU-Center i Herning i spidsen, gennemfører Enterprise Europe Network et gratis matchmaking arrangement på vindenergimessen Husum Wind Energy, hvor hver deltager kan have op til 14 møder på én dag.
- Erfaringsmæssigt giver matchmakingmøder meget fokuserede drøftelser, fordi de bygger på definerede ønsker til samarbejde, siger projektkoordinator Chr. Kjelde, AluCluster.
- Udstillingen i Husum er for de virksomheder, som seriøst vil være leverandør til vind- og energibranchen. Det er her du på et sted møder flere end 800 virksomheder, på en udstilling, der tiltrækker besøgende fra flere end 70 lande, siger Chr. Kjelde.
Tilmelding til matchmakingarrangementet foregår på
, senest den 31. august.
På nuværende tidspunkt har en halv snes danske virksomheder tilmeldt sig matchmaking-arrangementet.
Om Enterprise Europe NetworkEnterprise Europe Network er et af verdens største rådgivningsnetværk med over 550 kontorer i flere end 45 lande. Netværket, der er etableret af EU Kommissionen, består i Danmark foruden af AluCluster og EU-Center Herning, af Agro Business Park med afdelinger i Tjele og Søndersø, Næstvedegnens Udviklingsselskab, NordDanmarks EU-Kontor og NetMatch i København.