23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Galvaniserings-branchen truet

To ud af tre virksomheder ventes at forsvinde som følge af outsourcing af stålproduktion og problemer med generationsskifter.

De danske galvaniseringsanstalter er efter nogle gode år i slutningen af 90érne kommet ned på jorden igen. Indtjeningsmarginalerne er beskedne og omsætningen faldende. Dertil kommer, at de største kunder i metalindustrien i stigende omfang sender de største ordrer til billige konkurrenter i lavtlønslandene, skriver ErhvervsBladet.

- Den samlede aktivitet i er faldende for branchen, og den tendens vil fortsætte. Alle de store kunder flytter stålproduktion til udlandet, og den udvikling kræver, at hver enkelt virksomhed i branchen nøje overvejer, hvordan man tilpasser sig de nye vilkår, siger formand for Dansk Galvanisør Union, Jan Stelmaszczyk, der er direktør for Galvanisk Kompagni i Valby, til bladet.

Det store spøgelse i branchen er den stigende outsourcing af ukomplicerede storordrer til lavtlønslande. Desuden har branchen et generationsskifte-problem, som flere i branchen vurderer som en større trussel for galvaniseringsvirksomheder end for mange andre brancher. To ud af tre virksomheder i branchen forventes ifølge ErhvervsBladet at forsvinde i løbet af få år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web03