23948sdkhjf

Metal-messe hoppes over

Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening er ikke 100 pct. repræsenteret på næste års Metal-messe i Fredericia.
De svage økonomiske konjunkturer har fået en del af medlemmerne i Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening (DVF) til at springe over næste års Metal-messe, der afvikles den 20.-24. april i Fredericia.
- Der bliver ikke den sædvanlige 100 pct.s opbakning fra DVS-medlemsskaren på Metal 2004. Branchen er trængt af de sidste 24 måneders noget lave afsætning, specielt når det gælder CNC-værktøjsmaskiner i millionklassen, siger formanden for DVF, direktør Paul Hansen til ErhvervsBladet.
- Vi vil hellere spare op til en senere lejlighed, hvor vi så alle er på plads med fuld styrke end deltage for halv kraft.
DVF tæller 14 af branchens førende leverandører af først og fremmest CNC-værktøjsmaskiner til spåntagende metalbearbejdning, og der har i de senere haft en direkte nedgang i afsætningen på omkring 50 pct. Der er således meget langt fra de gode år med rekordomsætninger i årene omkring årtusindeskiftet, skriver ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093