23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sommerens vigtigste nyheder

Bliv opdateret på de vigtigste nyheder fra de seneste fire uger.

Metal Supply er tilbage fra ferie. For at du ikke skal gå glip af nyhederne fra de seneste fire uger, har vi her samlet de vigtigste overskrifter fra ferieperioden.

Rekordordre til Vestas

Vestas har modtaget en ordre på 570 MW bestående af 190 V90-3.0 MW-møller til Terra-Gen's Alta Wind Energy Center nær Tehachapi, Californien, USA. (21/7-2010)

Danfoss frasælger husholdningskompressorer

Det industrielle holdingselskab Aurelius AG har købt Danfoss Household Compressors. Danfoss Household Compressors har ca. 3.000 ansatte og producerer hermetiske kompressorer til køleskabe og frysere, lette kommercielle applikationer og 12-24-48-volts jævnstrømskompressorer til mobile applikationer. (12/7-2010)

144 udstillere klar til Automatik 2010

Årets messe i Brøndby Hallen åbner 7. september med et væld af nyheder inden for hydraulik, pneumatik, maskinautomation, proceskontrol, instrumenter, ventiler, pumper, robotter, gear og gearmotorer. (12/7-2010)

Danfoss frasælger KH Nordtherm

Med virkning fra den 1. august 2010 sælger Danfoss sine varmepumpe-aktiviteter i Ikast til den nuværende direktør Henrik Bjørn Andersen og en gruppe lokale medinvestorer. Aktiviteterne omfatter produktion, salg, montage og servicering af varmepumper til især landbrug og andre erhvervsejendomme. Alle 20 medarbejdere i Ikast følger med direktøren over i det nye selskab. (15/7-2010)

Brasilianske ordre til FLSmidth

FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af 265 mio. kr. med det brasilianske selskab Votorantim Cementos på levering af fem ovnlinier til fem forskellige cementfabrikker i Brasilien som led i Votorantims igangværende modernisering af deres produktionsanlæg. (13/7-2010)

Ny topchef hos Skykon

Skykon har udnævnt Jens Risvig Pedersen til ny CEO. Han overtager stillingen fra tidligere CEO Jesper Øhlenschlæger.

Solid fremgang hos SSAB

Den svenske stålgigant omsatte i andet kvartal 2010 for 10,9 mia. svenske kr., hvilket svarer til en fremgang på 66 % sammenlignet med året før. Driftsoverskuddet endte på 708 mio. svenske kr. mod et underskud på 952 mio. svenske kr. i andet kvartal 2009. (22/7-2010)

Lille tilbagegang hos Saab

I første halvår af 2010 hentede Saab en omsætning på 11,4 mia. svenske kr. og et bruttooverskud på 2,1 mia. svenske kr. Til sammenligning var omsætningen i første halvår 2009 11,7 mia. svenske kr. og bruttooverskuddet 3,0 mia. svenske kr. (23/7-2010)

Skotsk vindmølleordre til Siemens

Siemens Energy har modtaget en ordre på levering af 68 vindmøller med en kapacitet på hver 2,3 MW. Køberen er Scottish and Southern Energy Renewables. Griffin-vindmølleparken vil have en kapacitet på 156 MW, når den står færdig i 2012, og vil generere nok energi til at forsyne cirka 40.000 skotske husstande. (20/7-2010)

Solid fremgang hos Siemens

Den tyske industrigigant omsatte for 19,2 mia. euro i tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 4 % sammenlignet med året før. Nettooverskuddet steg med 9 % til 1,4 mia. euro. (29/7-2010)

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02