23948sdkhjf

Metalbranchen øger fortsat produktionen

De danske metal- og maskinvirksomheder øger fortsat produktionen, men øget beskæftigelse er ikke i sigte.
For tredje kvartal i træk har de små og mellemstore danske metal- og maskinvirksomheder øget deres produktion. Det fremgår af en undersøgelse, som Metal- og Maskinindustrien under Dansk Industri har foretaget over årets første kvartal, og et flertal af de undersøgte virksomheder forventer en yderligere vækst i det indeværende kvartal, skriver ErhvervsBladet.

Af undersøgelsen fremgår det, at frem til og med februar i år producerede de danske metal- og maskinvirksomheder 2,7 pct. mere end i de samme måneder i 2003. Men den positive udvikling og de optimistiske forventninger er ikke ud til at smitte af på beskæftigelsen, som fortsat tegner til at stagnere.

- Udviklingen peger lidt nedad for beskæftigelsen. Kun knap halvdelen af virksomhederne regner med vækst i beskæftigelsen, og det kan skyldes, at et flertal af virksomhederne i branchen forventer en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet, siger branchedirektør Ole Storm Jeppesen fra Dansk Industri til ErhvervsBladet. Ole Storm Jeppesen understreger, at de danske metal- og maskinvirksomheder i de seneste år har investeret kraftigt i automatisering, og det er en tendens, som snak om outsourcing af metalproduktion til lavtlønslande kan skubbe til.

Det er en stigende ordrebeholdning, som skaber forventninger om øget produktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078