23948sdkhjf

AEA leverer nyt kedelanlæg til Ringkøbing Fjernvarmeværk

Ringkøbing Fjernvarmeværk har besluttet, at AEA skal udvide deres varmeproduktionsanlæg med et 12 MW 10,5 kV elkedelanlæg.
Averhoff Energi Anlæg skal supplere Ringkøbing Fjernvarmes produktionsanlæg, der i dag består af et naturgasfyret motoranlæg med en varmeeffekt på 10 MW, et naturgasfyret turbineanlæg på 11,9 MW varme og fire naturgasfyrede kedler med varmekapacitet på hhv. 7,3 MW, 11,6 MW, 9,2 MW og 11 MW og et 15.000 kvadratmeter solvarmeanlæg, med et 12 MW 10,5 kV elkedelanlæg.

Med det nye elkedelanlæg opnår Ringkøbing Fjernvarmeværk endnu større fleksibilitet i forbindelse med den daglige planlægning af varmeproduktionen, fordi de nu med fordel også kan producere varme, når elpriserne er lave eller ligefrem negative. På den måde bliver el driftsøkonomisk set et attraktivt brændsel og dermed et godt alternativ til nuværende energikilde.

Mulighed for ekstra-indtægter
Elkedelanlægget giver Ringkøbing Fjernvarmeværk mulighed for at opnå indtægter fra rådighedsbetaling, aktiveringsbetaling, elspotmarkedet eventuelt kombineret med primærregulering.

- Der er på den måde flere muligheder for at anvende en elkedel alt afhængig af den aktuelle situation i elnettet. Det er egentlig de samme vilkår, som gør sig gældende ved kombineret el- og varmeproduktion på gastubine – og gasmotoranlæg, bare med modsat fortegn, skriver salgsdirektør Bjarne V. Averhoff på AEA's hjemmeside.

Ringkøbing Fjernvarmeværk er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har en vision om at være selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Med verdens næststørste solvarmeanlæg og snart et 12 MW elkedelanlæg bidrager Ringkøbing Fjernvarmeværk i væsentlig grad til realiseringen af kommunens vision.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094