23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lundberg Tech skærer sig til vækst

En af verdens største producenter af granulatoranlæg til procesindustrien ligger i Lille Skensved på Sjælland. I fem år har væksten på top- og bundlinje været tocifret

Leif Hansen overtog virksomheden Lundberg Tech sammen med sin partner Karsten Klein tilbage i 2009, og i 2012 blev ejerkredsen udvidet med en større ekstern partner og flere medarbejdere i virksomheden. Siden 2014 har den årlige vækst i resultatet ikke været under 30 procent.

Virksomheden startede som en klassisk underleverandør i maskinindustrien lige efter Anden Verdenskrig.

- I 1980’erne byggede man den første granulator, men uden at fokusere på det, selvom man ret hurtigt fik udviklet et virkelig godt og solidt produkt. Siden vi kom til, har vi fokuseret på at opbygge en effektiv salgs- og serviceorganisation rundt om i verden, og i dag er det stort set kun granulatorer og andre produkter, som relaterer sig til granulatorerne, der fremstilles hos Lundberg Tech, siger Leif Hansen.

Han er arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden.

10 messer om året

Lundberg Tech har datterselskaber i Kina, Tyskland og USA, og har salgskontorer i Frankrig og Holland, og er hvert år på op til 10 messer verden over.

Hvordan kan I fortsætte med så høje vækstrater?

- Udgangspunktet er en solid affaldshåndteringsløsning, en stærk organisation og så en stigende efterspørgsel på automatiserede løsninger. Mange steder foregår affaldshåndteringen stadig manuelt, og derfor er der en stor besparelse ved at montere vores anlæg, siger Leif Hansen.

Selvom Lundberg Tech vokser og vokser og ansætter flere verden over, så har maskinproducenten ingen planer om at sende flere opgaver ud til underleverandører.

- Vi er ansvarlige for alle led i fremstillingsprocessen, og det fortsætter vi med. Vi har et godt og tæt samarbejde med vores underleverandører, der stort set alle er danske, og vi betragter dem som samarbejdspartnere. Når man som os har alt fra design til bearbejdning, montering og service in-house, så kan vi også reagere enormt hurtigt over for vores kunder. Vi har faktisk oplevet at få en ordre på flere granulatorer om morgenen, som er blevet sendt ud om eftermiddagen, siger Leif Hansen.

Satser på all-in-one

I dag sendes der mere end 500 granulatorer ud af fabrikken i Lille Skensved om året.

- Vi leverer alt lige fra samlede all-in-one-anlæg, hvor vi leverer en samlet turnkey-løsning til all-in-one-enheder, til enkelte granulatorer. Vi var for ikke så længe siden med i opløbet til et stort anlæg i Polen. Vi tabte den samlede ordre, men få dage efter lå der en ordre på fem granulatorer. Det var konkurrenten, der vandt opgaven, som havde sendt bestillingen, siger Leif Hansen med et smil.

I løbet af de næste måneder åbner Lundberg Tech en helt ny produktionshal, som er dedikeret til all-in-one anlæg, hvor Lundberg leverer granulator, ventilator, rørføring, seperator, filter og el-installation i en samlet enhed.

- Vi laver en effektiv og lean-optimeret produktion, som udelukkende fokuserer på all-in-one-enheder. Vi tror på at markedet bevæger sig mod større turnkey-projekter og det skal vi være klar til.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03