23948sdkhjf

FLS får Iran-ordre til 108 mio. kr.

Den danske koncern skal renovere og udvide en fabrik for Irans største cementproducent
<i>Den danske koncern skal renovere og udvide en fabrik for Irans største cementproducent</i>

F. L. Smidth har vundet en ordre på en modernisering og udvidelse af en cement-produktionslinje ved byen Kermanshar, cirka 450 kilometer sydvest for Irans hovedstad Teheran. Kunden er Gharb Cement Industries, et selskab i Fars & Khuzestan Cement Co. Gruppen, som er Irans største cementproducent.

Den samlede kontraktværdi er på 14,6 millioner euro svarende til 108 millioner kroner, oplyser FLS.

Gharb cementfabrik vil efter moderniseringen og udvidelsen fordoble sin produktionskapacitet til 4000 tons cement pr. døgn. Maskiner og udstyr leveres af F.L. Smidth i løbet af de kommende 24 måneder. Produktionslinjen forventes sat i drift i november 2005.

Ordren omfatter opgradering af råmaterialelager, en Atox-råmølle med hjælpeudstyr, en UMS-cementmølle med hjælpeudstyr og opgradering af det eksisterende ovnsystem – herunder installation af en SF-Cross-Bar køler.

Inklusive i den samlede kontraktsum er endvidere leverancer fra F. L. Smidth Automation og F. L. Smidth Airtech, der skal forestå henholdsvis en modernisering af fabrikkens eksisterende styresystemer samt levering af elektrofiltre.

Ordren afspejler det gode samarbejde, F. L.Smidth Gruppen har med den Iranske cementindustri - et samarbejde som strækker sig over mere end 70 år. Det er således den fjerde større ordre fra Iran i år, hvor F. L.Smidth Gruppen i indeværende år har opnået ordrer for i alt godt 900 mio. kr.

Ordren vil ikke påvirke FLS Koncernens tidligere udmeldte resultatforventninger for indeværende år, men bidrage positivt til indtjeningen i 2004 og 2005.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062