23948sdkhjf

Højeste ledighed i fem år

Også på metal-området er ledigheden væsentligt over niveauet fra de seneste fem år
<i>Også på metal-området er ledigheden væsentligt over niveauet fra de seneste fem år</i>

Det gennemsnitlige antal ledige steg i september til 176.900. Det svarer til en ledighed på 6,3 procent af arbejdsstyrken, når der korrigeres for sæsonbevægelser.

Siden det foreløbige minimum på 140.100 ledige svarende til 5,0 pct. af arbejdsstyrken i marts 2002, er den sæsonkorrigerede ledighed steget med 36.800 fuldtidspersoner. Det viser en helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det seneste år er den faktiske ledighed steget mest for mænd - med 21,4 procent - samt for de 40-49-årige med 22,7 procent.

Graf: Danmarks Statistik og Metal SupplyOgså på metal-området er ledigheden høj i øjeblikket. Ovenstående graf viser ledigheden blandt forsikrede metalarbejdere gennem de seneste fem år.

Det aktuelle tal er 8.114 ledige metalarbejdere. Det er dog lavere end i august, hvor der var 8.435 og væsentligt lavere end i marts, der toppede for i år med 9.308.

Den højeste ledighed på metal-området i perioden blev konstateret i januar 2000 med 10.496.

Metal-ledigheden var lavest ved starten af fem års perioden med 5.229 ledige i september 1998. Næsten lige så lavt var tallet i juni 2001 med 5.231 ledige.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser samtidig, at stadig flere går på efterløn. I september i år var 181.200 på efterløn. Det er ca. 9.000 flere end året før. 33.600 var i aktivering, 3.600 på orlov og 10.600 på overgangsydelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093