23948sdkhjf

Færre regler for virksomhederne

Arbejdet med enklere regler for virksomhederne er på rette kurs, mener Dansk Industri
<i>Arbejdet med enklere regler for virksomhederne er på rette kurs, mener Dansk Industri </i>

Finansminister Thor Pedersen præsenterede tirsdag på et regelforenklingsseminar i DI regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser Færre regler - flere muligheder for det kommende år.

Da regeringen offentliggjorde sin første plan for regelforenkling for godt et års tid siden var det DI-direktør Kim Graugaards forsigtige vurdering, at "handlingsplanen var et skridt i den rigtige retning".

Finansminister Thor Pedersen har fremlagt regeringens plan for forenkling af regler for virksomhederne.Her et år efter konstaterer Kim Graugaard, at regelforenklingsarbejdet er kommet på rette kurs.

- Regeringens handlingsplan for det videre arbejde indeholdt løfte om en række snarlige lovforslag om regelforenkling på en række områder, der er meget væsentlige for virksomhederne, siger Kim Graugaard.

Kim Graugaard peger bl.a. på en forenkling i relation til miljøgodkendelser og tilsyn på miljøområdet, et område som DI har fulgt med særlig interesse.

På Økonomi- og Erhvervsministeriets område vil en forenkling af årsregnskabsloven og selskabslovgivningen kunne medvirke til at lette byrderne betragteligt. Og på skatteområdet vil lovforslaget om afskaffelse af kapitalforklaringer samt på forslagene om mindre intens ligning af mønstervirksomheder og en forenkling af skattekontrolloven være en lettelse af byrderne.

- Det giver håb om, at der nu endelig inden for en overskuelig fremtid er en reel lettelse af virksomhedernes administrative byrder i sigte. Vi ser derfor med store forventninger frem til arbejdet i den kommende folketingssamling og håber, at regeringen kan samle flertal til sine forslag om regelforenkling, siger DI-direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078