Dermed nåede virksomheden det bedste resultat i de seneste fem år, nemlig 11 millioner kroner efter skat, skriver Fyns Stiftstidende. Resultatet er opnået i et marked, der længe har været præget af tilbageholdenhed og krisestemning.
- Der har været en periode, hvor markedet har holdt igen, men det virker, som om de projekter, der var lagt i mølpose, nu er taget op og støvet af, siger Ole Most, der er administrerende direktør hos Cabinplant, til Fyns Stiftstidende.
Ordretilgangen er fortsat ind i 2004, og det er behovet for ny arbejdskraft også.
- Sidste år ansatte vi 20 nye medarbejdere, og vi har også ansat i år, siger direktør Ole Most til Fyns Stiftstidende.
Udover ekspansion i egne rækker, er der et væsentligt antal arbejdspladser, der er placeret hos underleverandører i lokalområdet.