23948sdkhjf

Grundfos annullerer 60 fyringer

Øget aktivitet i produktionen er årsag til den nye situation på Grundfos.

23. september sidste år blev 105 Grundfos-medarbejdere præsenteret for en fyreseddel.

Tidligere i år fik 30 af disse medarbejdere at vide, at deres fyreseddel først ville blive effektueret med udgangen af 2017.

Og i dag er det endnu bedre toner, der lyder fra pumpegiganten. Her er der så meget gang i produktionen, at fyresedlerne til 60 ansatte er blevet annulleret, skriver Midtjyllands Avis.

- Det gør ondt, hver gang vi skal sige farvel til medarbejdere, så det er en dejlig dag, når jeg kan fortælle, at vi har annulleret 60 fyringer, siger kommunikationsdirektør, Kim Skibsted, der oplyser, at alle 60 er ansat i Bjerringbro.

- Vi har travlt mange steder og oplever en aktivitets-stigning, der er højere end forventet. Da det ser ud til, at vi kan fastholde denne stigning i aktiviteterne, har det den lykkelige konsekvens, at fyresedlerne er annulleret, siger kommunikationsdirektøren og slår fast:

- Vi har generelt godt fat.

Grundfos kom ud af 2016 med et overskud på 1,7 mia. kr. efter skat mod 1,45 mia. kr. i 2015.

Originalartikel: http://www.mja.dk/artikel/grundfos-annullerer-60-fyringer-i-bjerringbro

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127