23948sdkhjf

Kampagne skal skaffe flere lærlinge

Dansk Industri søger lærlingeambassadører til at fortælle andre unge, at der specielt på jern- og maskin-området er gode uddannelsesmuligheder
<i>Dansk Industri søger lærlingeambassadører til at fortælle andre unge, at der specielt på jern- og maskin-området er gode uddannelsesmuligheder</i>

Dansk Industri’s faglige udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner samt Maskiner og Værktøj har de sidste to år gennemført en målrettet informationskampagne mod eleverne i folkeskolens afgangsklasser - Ung til ung kampagnen. Kampagnen fortsætter, og nye lærlingeambassadører søges.

Ung til ung kampagnen orienterer de unge om industriens muligheder og om, at der specielt inden for smede– og maskinområdet (industri-tekniker) er gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Ung til ung har været gennemført af unge lærlingeambassadører fra de to fagområder med meget stort engagement og energi. Det er i høj grad lykkedes at få en positiv dialog i gang med folkeskolens elever om, hvordan det er at arbejde i industrien, hvordan det er at være lærling, og hvad det er for produkter, man får lov at lave.

Der har indtil nu været involveret 80 smede- og industritekniklærlinge, og der har været besøg på 230 folkeskoler, produktionsskoler og efterskoler med 8.500 elever.

Der er meget stor interesse for skolebesøg. Og derfor er der behov for flere, nye lærlingeambassadører.

Succeskriteriet for et godt besøg er, at lærlingeambassadørerne er åbne og positive brancherepræsentanter, der ikke er bange for at fortælle om deres lærlingehverdag og går frisk ind i en dialog med eleverne.

Lærlingeambassadørerne gennemfører besøgene to ad gangen (en fra hvert område). De vil blive tilbudt den nødvendige forudgående træning og information, så de er velforberedte til at møde eleverne, og virksomheden vil kunne få dækket lønudgifter og transportomkostninger.

DI håber, at virksomhederne vurderer, at det er væsentligt at deltage i dette arbejde med at sikre fremtidens arbejdskraft og ser frem til at få henvendelser fra virksomheder, der måtte have en smede- eller industriteknikerlærling, der passer ind i lærlingeambassadørrollen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203