23948sdkhjf

Maskinhandel foran ny struktur

DS Håndværk & Industri inviterer til debatmøde om fremtiden for forhandlere og producenter
<i>DS Håndværk & Industri inviterer til debatmøde om fremtiden for forhandlere og producenter</i>

Metalarbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri tager nu fat på strukturproblemerne i maskinhandler-branchen. Det sker med et debatmøde den 28. oktober, hvor 418 maskinhandlere og producenter af landbrugsmaskiner er inviteret til stormøde om udviklingen i branchen.

- Vi har i en årrække set at strukturen i maskinhandlen har ændret sig dramatisk. Der kommer en række ændringer i eneforhandlingsstrukturen til os udefra, som betyder at mindre forhandlere mister salgmuligheder. Salget samles i færre enheder, som til gengæld har svært ved at følge med på uddannelsesområdet, oplyser konsulent i DS Ole Simmelholt. Han mener derfor at branchen må have en drøftelse af, hvordan man vil tackle fremtiden

De 418 virksomheder, der har fået invitation til mødet er de medlemmer af arbejdsgiverforeningen, der enten forhandler eller producerer maskiner til først og fremmest landbrugssektoren. Men DS giver gerne plads til andre virksomheder i branchen. De skal blot kontakte DS for at få adgang.

- Maskinforhandlingen samles i dag i det vi kalder ”supermarkeder”, hvor man sælger 2-3-4 forskellige mærker. Tidligere var de fordelt på hver sin forretning. Når virksomheder på den måde mister deres grundlag må de se sig om efter alternativer. Tiden er kommet, hvor nogle af forhandlerne må se sig selv dybt i øjnene og vurdere om de skal satse på alternativer til maskinforhandling. Dem er der til gengæld en del af - f. eks. ser vi en opblomstring i markedet for mindre maskiner til have, park og skov. Og det er blot et af eksemplerne på, hvad man kan vælge, fastslår DS-konsulenten.

Modsat bilbranchen er det ikke EU-direktiver, der styrer udviklingen med regler om eneforhandling. Men valget af større eneforhandlere af de forskellige fabrikater følges af en teknologisk udvikling, der afholder andre fra at få del i reparationsmarkedet.

Som eksempel nævner Ole Simmelholt fra DS, at maskinerne bliver mere og mere avancerede – og reparatørerne låses også fast. F. eks. er det i dag ofte sådan, at tager man batteriet af en maskine i mere end ti minutter, så kan den kun startes igen med en kode, som kun den autoriserede forhandler har.

Debatmødet om maskinbranchens fremtid afholdes tirsdag den 28. oktober 2003 på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083