23948sdkhjf

Skykon vil udvikle nyt kompositmateriale til vindmølleindustrien

Skykon har været central partner i tilblivelsen af en helt unik skulptur udviklet i et nedbrydeligt materiale, der forventes at kunne bidrage væsentligt til udvikling af kompositprodukter inden for vindmølleindustrien.
Skykon’s fokus på R&D, herunder udvikling af forbedrede produktionsmetoder og processer ved fremstilling af kompositprodukter i vindindustrien har ført til udviklingen af ”Den Grønne Pavillon”.

Skulpturen er bygget af nedbrydeligt, biologisk kompositmateriale bestående af blandt andet korkplader, hørfibre, majsstivelse og sojabønner og har netop fået tildelt JEC Innovation Award - den største internationale pris inden for kompositfeltet - for sin kombination af bæredygtige og intelligente materialer.

Søger partner inden for vindmølleindustrien
- Projektet startede som et eksperiment med henblik på at afprøve, hvad der var muligt at bygge i biologiske kompositmaterialer. Vindindustrien har brug for konstant udvikling, idet kravene til de produkter vi fremstiller møller af fremadrettet kun bliver skærpet, hvorfor vi har engageret os i dette innovative projekt, siger CEO Jesper Øhlenschlæger. Erfaringen fra projektet skal nu bringe industrien videre til det næste udviklingsniveau.

- Skykon er derfor på udkig efter en partner indenfor vindmølleindustrien, som sammen med os vil bruge erfaringen fra dette innovative projekt til at udvikle kompositprodukter som naceller og spindere i bæredygtige materialer, fortsætter Jesper Øhlenschlæger.

Skulpturen står midlertidigt udstillet i Århus på en central udstillingsplads overfor byens rådhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109