23948sdkhjf

Stålproduktion til Østeuropa

Promecon omlægger produktion af stål-konstruktioner og skærer ned i Fredericia
Den skærpede internationale konkurrence og det høje danske omkostningsniveau nødvendiggør, at stålfirmaet Promecon flytter dele af produktionen til samarbejdspartnere i Østeuropa, oplyser virksomheden.

Hos Promecon’s afdeling i Fredericia er medarbejderne blevet informeret om, at en del af værkstederne i Fredericia for produktion af stålkonstruktioner vil blive lukket ved årets udgang.

Promecon har i en årrække fået produceret stålkonstruktioner uden for landets grænser, hvor produktionsomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark. For at kunne være konkurrencedygtige på et stadig mere globaliseret marked, er det nødvendigt at udnytte de mange nye indkøbsmuligheder fuldt ud, oplyser adm. direktør Søren Kristensen, selvom det beklageligvis kommer til at koste arbejdspladser i Fredericia.

Promecon er blandt landets førende inden for løsninger i stål til bygninger og broer, tanke, rør, industriservice, offshore og procesudstyr. Strategien er fortsat at udvikle disse forretningsområder - nationalt og internationalt - bl.a. ved fokusering på kernekompetencer som projektering, projektstyring og montage.

I Fredericia vil der fremover stadig være værksted til support for industriservice og rørinstallationer, ligesom der fortsat vil være produktion af konstruktioner i aluminium og rustfrit stål.

Promecon as har 400 ansatte. I 2002 havde virksomheden en omsætning på 500 mio. kr. og et resultat på 12 mio. kr. Den internationale omsætning er ca. 100 mio. kr.

Promecons kernekompetence er projektering, projektstyring og montage af alle typer stålkonstruktioner samt service. Virksomheden betragter Skandinavien som sit naturlige hjemmemarked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093