23948sdkhjf

Russisk mineralordre til FLSmidth

FLSmidth skal levere udstyr til russisk guldbearbejdningsanlæg.
FLSmidth har modtaget en ordre til en værdi af ca. 223 mio. kr. fra det russiske selskab Open Joint Stock Company Pervenets på levering af udstyr til deres Verninskoye guldbearbejdningsanlæg, der erstatter et tidligere anlæg. Open Joint Stock Company Pervenets er 100 %-ejet af Polyus Gold.

Anlægget får en kapacitet på 278 tons guldmalm i timen og er beliggende i Irkutsk-regionen i det centrale Rusland.

Stærkt marked
Ordren omfatter levering af alt procesudstyr og teknologi til de væsentligste dele af anlægget: sigtning, pumpning, flotation, cyanidekstraktion, fortykning, filtrering, carbonadsorption, -desorption og -genindvinding samt elektrolyse og smeltning. Kontrakten omfatter ikke udstyr til knusning og formaling.

- Rusland er et velkendt marked for FLSmidth, og vi er stærkt repræsenteret i landet. Vi forventer et stort fremtidigt potentiale i Rusland - og inden for mineraler er specielt guld og kobber interessant. Denne ordre på et komplet anlæg til oparbejdning af guld illustrerer vores kompetence som totalleverandør til mineralprocesindustrien, udtaler administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening, indtil anlægget startes op i tredje kvartal af 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125