I fremtiden bliver dyrt for mindre virksomheder, hvis en af deres medarbejdere bliver syge. Regeringen vil nemlig beskære sygeforsikringsordningen for de små virksomheder med 50 mio. kr.
Arbejdsgiverne raser over forslaget, fordi de frygter, at det vil bremse intentionerne om at udbrede det rummelige arbejdsmarked, skriver ErhvervsBladet.
Forslaget fra regeringen fremgår af det lovprogram, som blev fremlagt i går, da Folketinget åbnede. Helt konkret lægger regeringen op, at de mindre arbejdsgivere fremover skal betale alle udgifter i forbindelse med den første sygedag hos en ansat. I dag får arbejdsgiverne betalt 70 pct. af sygedagpengene, hvis de deltager i forsikringsordningen for de mindre virksomheder.
Både Dansk Handel og Service, DHS, samt Dansk Arbejdsgiverforening, DA, advarer kraftigt regeringen mod at holde fast i deres forslag.