23948sdkhjf

Syv innovationscentre godkendt

Videnskabsministeren giver grønt lys for de miljøer, der skal udvikle og støtte videnstunge virksomheder
Videnskabsminister Helge Sander har efter offentligt udbud og indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation godkendt syv innovationsmiljøer for perioden 2004 til 2008. De skal støtte udviklingen og etableringen af højteknologiske og videntunge virksomheder.

- De fem forskningsbaserede og to forretningsbaserede ansøgere skal stå for driften af innovationsmiljøerne i de kommende år. Det er et godt udgangspunkt for udviklingen af videnstunge virksomheder i hele Danmark, siger videnskabsminister Helge Sander.

NOVI Innovation, der har hjemsted her i NOVI Park (billedet) i Aalborg, er blandt de syv godkendte innovationscentre i DanmarkDe syv godkendte innovationsmiljøer er: CAT-Symbion Innovation (Roskilde-København), DTU Innovation (Lyngby), Novi Innovation (Aalborg), Østjysk Innovation (Århus), Syddansk Innovation (Odense), HIH Development (Herning) og Teknologisk Innovation (Høje-Taastrup).

Alle innovationsmiljøerne skal arbejde med udvikling af nye højteknologiske og vidensbaserede virksomheder. De fem førstnævnte innovationsmiljøer vil først og fremmest hjælpe forskere og andre med at udvikle forskningsresultater frem mod forretningsmæssig udnyttelse. De to sidstnævnte innovationsmiljøer vil især hjælpe personer med baggrund i forretningsmiljøet med udvikling af videnstunge forretningsideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063