23948sdkhjf

FLS lukker eternit-fabrik i Aalborg

FLS Industries lukker Dansk Eternit i Aalborg. Selskabet flytter produktionen af bølgeplader flyttes til Tjekkiet. 110 medarbejdere i Aalborg mister deres job.
FLS Industries’s beslutning om at lukke Dansk Eternit i Aalborg og dermed produktionen af eternit-tagplader i Danmark kommer efter tre år med store underskud på fabrikken. Trods omfattende rationaliseringer er det ikke lykkedes at vende udviklingen. Fabrikken i Aalborg vil blive afviklet i løbet af et års tid og sat til salg, mens Dansk Eternit's salgs- og servicefunktioner fortsætter uændret i Danmark.

Eternit-fabrikken i Aalborg, der skal afvikles i løbet af et års tidAdministrerende direktør og bestyrelsesformand i Dansk Eternit, Lars Østergaard, beklager, at det er kommet så vidt.

- For at sikre Dansk Eternit's konkurrencedygtighed og dermed virksomhedens fremtid er det helt afgørende for os at få omkostningerne ned på et konkurrencedygtigt niveau. Alle vores undersøgelser viser, at det ikke lader sig gøre med produktion i Danmark, siger Lars Østergaard.

Flytningen forventes at give en årlig besparelse på et tocifret millionbeløb. Dansk Eternit beskæftiger cirka 1000 medarbejdere i Europa, og virksomhedens omsætning var i 2002 på 1013 millioner kroner. Heraf var 64 procent af koncernens omsætning skabt ved aktiviteter uden for Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125