23948sdkhjf

Strømsvigt som en mulighed

Hirtshals-virksomheden Elling & Ejsing har fået sat gang i markedsføringen af UPS-anlæg og nødgeneratorer, efter at det halve Danmark var uden strøm
Da det halve Danmark blev lagt ned ved det store strømsvigt den 23. september, opfattede de fleste det som en trussel. Men det gælder ikke Elling & Ejsing A/S i Hirtshals. Her blev strømsvigtet opfattet som en forretningsmæssig mulighed.

Elling & Ejsing er nemlig forhandler af UPS-anlæg og nødgeneratorer, der kan sikre virksomheder mod driftsstop som følge af strømsvigt.

Oven i købet havde virksomheden netop sikret sig mulighed for at markedsføre disse produkter på Sjælland, hvor de hidtil kun havde haft agentur i Jylland/Fyn.

Bjarke Rosendal, Elling & EjsingBjarke Rosendal fra Elling & Ejsing A/S kan da også bekræfte, at virksomheden har fået et stort antal henvendelser om anlæg, der kan levere strøm, når det offentlige net bliver lagt ned.

- Vi har benyttet anledningen til at intensivere vores salgsarbejde for UPS-anlæg og nødgeneratorer, siger Bjarke Rosendal. Det er blandt andet sket gennem annoncering, og vi kan aflæse en kraftigt forøget trafik på vores hjemmeside. Og heldigvis er det resulteret i en række seriøse henvendelser, som vi nu arbejder med.

Situationen har også givet anledning til eftertænksomhed hos Elling & Ejsing.

- Vores traditionelle virksomhed er service overfor fiskerflåden i Hirtshals, forklarer Bjarke Rosendal. Og det bærer vores hjemmeside nok præg af. Så når en potentiel kunde til et UPS-anlæg eller en nødgenerator møder os på internettet, får han nok nogle signaler, som ikke er optimale. I den aktuelle anledning overvejer vi derfor at ændre på hjemmesiden, så vi møder vores kunder med de signaler, vi gerne vil sende i situationen.

I den forbindelse er Bjarke Rosendal glad for, at Elling & Ejsings hjemmeside, som er udviklet gennem Metal Supply, er baseret på det fleksible CMS-system Flexite, som gør det let at ændre siderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061