23948sdkhjf

Nordjysk fittings-producent ser mod øst

Farsø-virksomheden Belmaflex vil ind på de lukrative markeder i Rusland og Kina.
Blemaflex har allerede fået smag for Østeuropa med etableringen af en fabrik i Polen, der i dag har 14 medarbejdere, og erfaringerne herfra skal nu bruges til at udvide længere mod øst.

- Vi vil meget gerne vokse og videreudvikle os, og det er markedet herhjemme for lille til. I Rusland derimod venter omkring 300.000 kilometer fjernvarmerør på udskiftning, og i Kina er der også et voldsomt stort marked, hvor vi kan konkurrere, fordi vi har de rigtige produkter og en god forståelse for kulturen, udtaler Belmaflex’ direktør Erhard Kristensen til Nordjyske Stiftstidende.

Vil etablere lokal produktion
For at sætte fart på ekspansionen har Farsø-virksomheden allieret sig med Væksthus Nordjylland og Dansk Industri, som skal hjælpe med at kortlægge mulighederne på de to enorme markeder.

På længere sigt er det tanken, at der skal etableres lokal produktion på de to markeder, idet det er for dyrt og tidskrævende at transportere virksomhedens produkter over længere afstande.

Belmaflex har 30 medarbejdere i Farsø, hvor man producerer muffer, fittings og rørsystemer til fjernvarme, fjernkøling og olieindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.485