23948sdkhjf

Grundfos mærker opsvinget

Pumpekoncernen er atter begyndt at ansætte medarbejdere på sin fabrik i Bjerringbro.
Sidste år tvang finanskrisen Grundfos til at skære flere hundrede stillinger væk, men nu bliver der atter ansat folk i Bjerringbro. Det skriver fagbladet 3F.

Siden nytår har Grundfos således ansat ca. 150 nye medarbejdere. Der er dog ikke tale om egentlige fastansættelser, men i første omgang om kontrakter af 4-6 måneders varighed.

- Vi har fået mere travlt, især i den afdeling der laver vores grønne produkter. Men vi føler os ikke sikre på, at krisen er overstået. Vi vil godt se tegn på et mere permanent opsving, inden vi skrider til egentlige fastansættelser, udtaler kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted til 3F.

Ifølge en aftale med fabrikkens tillidsfolk må op til 3 % af de ansatte være på kontrakt. Til gengæld har Grundfos forpligtet sig til ikke at bruge vikarer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125