I dag stammer ca. en tredjedel af Legos omsætning fra det amerikanske marked, som dermed er koncernens vigtigste. Det er dog topchef Jørgen Vig Knudstorps ambition, at det tal skal stige til 40 % i 2015. Det skriver Bloomberg ifølge EPN.
Optimismen bunder i, at der atter er vækst i den amerikanske økonomi. Både privatforbrug og detailsalg har været stigende de seneste måneder, og på den baggrund konkluderer Jørgen Vig Knudstorp, at den amerikanske forbruger er vendt tilbage.
Mindre optimistiske er udsigterne for det europæiske marked. Her raser den økonomiske krise stadig, og Jørgen Vig Knudstorp spår derfor et stop i væksten for salget af legetøj.