23948sdkhjf

Dansk vindmølleindustri kigger mod Frankrig

Alt tyder på, at Frankrig i de kommende år vil investere massivt i vindmøller. Danske virksomheder kan blive centrale leverandører.
Også i Frankrig er der stort fokus på miljøvenlig energi, og målet er at opstille 6.000 MW offshore i 2020. Derfor kigger franskmændene nu mod Danmark for at få hjælp med udbygningen, og det kan give gode indtjeningsmuligheder for danske vindmølle-virksomheder.

- Vi er selvfølgelig interesserede i, at så mange danske firmaer kommer til at hjælpe med parkerne i Frankrig, og jeg er ikke i tvivl om, at danske firmaer kan skabe sig en enorm omsætning, udtaler Ann Bouisset fra den danske ambassade i Paris til JydskeVestkysten.

Stort, uudnyttet potentiale
I den danske vindmølleindustri har man noteret sig den franske interesse, og blandt andet derfor er 21 journalister fra fremtrædende franske medier i denne uge inviteret på besøg i Danmark, hvor de blandt andet skal se Horns Rev 2 og mødes med Vestas og Siemens.

Direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, forklarer, at Frankrig har et stort, uudnyttet potentiale for vindenergi, og at det er naturligt, at de nu søger viden og inspiration i Danmark.

Han advarer dog samtidig mod, at Frankrig kan være et udfordrende land at komme ind i.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079