23948sdkhjf

Millioner til ny miljøteknologi i landbruget

Fødevareministeriet har afsat 145 mio. kr. til miljøteknologiordningen, som skal sikre grøn vækst i landbruget.
Pengene fordeler sig på en række indsatsområder, der er fastlagt i Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst fra 2009.

Der er blandt andet afsat 95 mio. kr. til teknologi, der kan reducere lugtgener, klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion, og 18 mio. kr. til investeringer i teknologier, der kan reducere anvendelsen af pesticider.

- Miljøteknologiordningen er en væsentlig del af Grøn Vækst aftalen. Den skal sikre beskyttelse af miljø og klima samtidig med, at vi skaber vækst i landbruget. Desuden bidrager den til at fremme den teknologiske udvikling og skabe aktiviteter i landdistrikterne, hvor der er behov for en særlig indsats, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Ordningen er medfinansieret af EU gennem Landdistriktsprogrammet 2007-2013. Programmet har til formål at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling i landdistrikterne og samtidig tage øget hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094