Oliefund på godt 7,5 mia. tønder i Kina
Det kinesiske olieselskab PetroChina har fundet godt 7,5 mia. tønder olie, hvormed selskabet får titlen som verdens tredjestørste.
Kinesiske PetroChina har gjort et gigantisk oliefund, der er anslået til omkring 7,5 mia. tønder, skriver nyhedsportalen EPN i dag. Aktiekursen steg hele 14 pct. efter denne meddelelse. Kineserne placerer sig dermed som verdens tredjestørste olieselskab målt på markedsværdi, mens amerikanske Exxon Mobil fortsat er verdens største efterfulgt af Royal Dutch Shell.