23948sdkhjf

Atter solid vækst hos Danfoss

Nordborg-koncernen opjusterer sine forventninger til 2010 efter første kvartal.
I første kvartal omsatte Danfoss for 7,1 mia. kr., svarende til en vækst på 9 %. Korrigeret for tilkøb, frasalg og valutaomregning er der tale om en stigning på 11 % mod et fald på 16 % året før. Resultat før skat blev på 331 mio. kr. mod et underskud på 562 mio. kr. i første kvartal 2009.

- De første tre måneder af 2010 giver os en stærk tro på, at vi har fået bragt vores driftsmæssige forhold på plads, så vi kan drage optimal nytte af, at den globale krise er klinget af. Vi høster således nu frugterne af de tidlige og gennemgribende restruktureringer, vi gennemførte, da krisen endnu ikke havde nået sit højeste. Vores forretningsområder klarer sig generelt bedre end forventet, og det er specielt positivt, at vi igen ser vækst i vores kerneforretninger. Mest markant er fremgangen i de såkaldte BRIK-lande, der sammen med USA også er Danfoss’ fokusområder, siger administrerende direktør Niels B. Christiansen.

Beskeden opjustering
- Vi kan derfor konstatere, at den fornuftige afslutning på 2009 er fulgt af en endnu bedre start på 2010, og vi justerer allerede nu vores forventninger til det samlede 2010, om end opjusteringen er beskeden. Første kvartals driftsresultater i sig selv kunne indikere, at vi skulle hæve forventningerne yderligere, men vi tror, at en del af den markante stigning i salget kan tages som udtryk for lageropbygning hos vores kunder, hvilket ikke kan ventes at fortsætte på samme niveau resten af året, fortsætter Niels B. Christiansen.

- Samtidig står Danfoss fortsat med en række omlægninger udenfor sine kerneforretninger som følge af vores nye strategi. Påvirkningen på resultaterne ventes samlet set at være neutral, men sekvensen i implementering kan give forskydninger, således at vi vil kunne komme til at se både positive og negative ekstraordinære poster i vores kvartalsregnskaber gennem hele 2010 og 2011, slutter Niels B. Christiansen.

Opjusteringen indebærer, at Danfoss nu forventer en omsætning i niveauet 27-28 mia. kr. mod tidligere 26-27 mia. kr. og et EBIT i niveauet 1,1-1,4 mia. kr. mod tidligere 0,75-1,25 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125