Endelig bliver det danske elnet forbundet på tværs af Storebælt, og det blev giganterne ABB og Siemens, der vandt ordren på kabler og transformer-stationer. Det skriver Ingeniøren onsdag. Ordren har en værdi af ½ mia. kr., og det forventes, at den 600 MW store jævnstrømsforbindelse vil være klar til brug i 2010. Siemens skal levere de to omformerstationer, der skal placeres på hver side af bæltet, mens ABB skal levere de 32 km søkabel, der skal forbinde de to landsdele.