23948sdkhjf

Solidt tredje kvartal fra Satair

Den danske leverandør til luftfartsindustrien valgte dog at nedjustere omsætningsforventningerne en smule efter tredje kvartal.
Satair omsatte for i alt 101,2 mio. dollars (593,7 mio. kr.)i tredje kvartal 2009/2010, og dermed var der tale om en fremgang på 1 % i forhold til året før.

Aftermarket-divisionen omsatte for 78,0 mio. dollars (457,6 mio. kr.) svarende til en fremgang på 9 %, og OEM-divisionen omsatte for 23,2 mio. dollars (136,1 mio. kr.) svarende til en tilbagegang på 20 %.

Bedre udsigter end sidste år
Resultat før skat endte med et plus på 6,2 mio. dollars (36,4 mio. kr.), hvilket svarer til en tilbagegang på 4,1 mio. dollars (24,1 mio. kr.) i forhold til første kvartal 2008/2009.

- Satair har leveret et solidt resultat i tredje kvartal, hvor aktivitetsniveauet var på linje med andet kvartal, men lidt lavere end forventet. En højere økonomisk vækst og et stigende passagertal er medvirkende til, at aktiviteten i Satairs Aftermarket-division steg med 9 % i forhold til sidste år. OEM-divisionen leverede derimod et skuffende resultat, men omsætningen ser nu ud til at være stabiliseret på et lavere niveau, og de væsentligste markedsmæssige udfordringer synes at være overstået. Samlet set leverede Satair i tredje kvartal et overskud på 6,2 mio. USD, og vi kan konstatere, at udsigterne for luftfartsindustrien og for Satair nu er klart bedre end for et år siden, siger CEO John Stæhr.

Derfor har Satair valgt at fastholde sine forventninger til indtjeningen i 2009/2010. Her kalkulerer man stadig med et resultat før skat på 25 mio. dollars (147 mio. kr.), mens forventningerne til omsætningen nedjusteres en smule, så man nu regner med 405-410 mio. dollars (2,375-2,405 mia. kr.) mod tidligere 405-420 mio. dollars (2,375-2,460 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11