Bogen ”Plasten og danskerne” fortæller om plastens fascinerende vej ind i danskernes hverdag. Fra de første knapper og skjorteflipper til i dag, hvor plasten er helt utænkelig at leve uden.
– Vores nye bog er et portræt af den danske plastindustri før og nu, og den fortæller et stykke Danmarkshistorie, som ikke tidligere har været fortalt i samlet form, fortæller Plastindustriens formand, fabrikant Hans Ulrich. I dag producerer branchen alt fra legetøj og bleer til vindmøller og IC3-tog.
Plast har gået sin sejrsgang og indtaget alle afkroge af vores tilværelse. Vi hader det, vi kan ikke leve uden det – og vi bruger det glædeligt hver eneste dag helt uden at tænke over det.
- Den danske plastbranche er i dag en livskraftig og innovativ industri, der i 2006 beskæftigede 33.500 mennesker og omsatte for 42,5 milliarder kroner, fortæller plastformanden. Plastindustrien markerer sig også internationalt med flagskibe som Coloplast, LEGO og LM Glasfiber og eksporterer i alt 70 % af sin produktion.
Innovation og fremtiden var på dagsordenen2. maj 2007 er dagen, hvor Plastindustrien fejrede sig selv med en storslået årsdag, hvor innovation var på dagsordenen. Plastindustrien har netop søsat et ambitiøst innovationsprojekt, som præsenteredes denne dag.
Også i fremtiden vil plastindustrien være en af Danmarks vigtigste erhverv:
- Med den baggrund har vi i Plastindustrien udviklet og formuleret en vision og mission, som vil fastholde plasterhvervet og brancheforeningen på sporet til fremtidig vækst.
Kilde: Plastindustrien i Danmark –
http://www.plast.dk