Snertinge-Særslev-Føllenslev Energiselskab har bestilt en ny LT-veksler til deres Jenbacher 412 biogasmotor, som Averhoff Energi Anlæg leverede og installerede i 2008.
Samtidig har AEA afsluttet en ordre på LT-vekslere og en economiser til Dyssegårdsparken Kraftvarmeværk.
Medio april 2010 bestilte Dyssegårdsparkens Kraftvarmeværk to nye LT-vekslere, en ny economiser samt et nyt neutraliseringsanlæg til behandling af kondensat hos Averhoff Energi Anlæg.
Allerede i uge 17-18/2010 blev komponenterne leveret, monteret og idriftsat.
Da varmevirkningsgraden bliver hævet med ca. 10 %, kan Dyssegårdsparkens Kraftvarmeværk udnytte varmen i røggassen fra kedlen og motorerne mest muligt, og dermed opnår de en væsentlig forbedret driftsøkonomi.
LT-Veksler til Snertinge-Særslev-Føllenslev EnergiselskabAverhoff Energi Anlæg vil levere og montere den nye LT-veksler hos energiselskabet primo juni 2010.
LT-veksleren, der er i lodretstående udførelse, vil blive opstillet udendørs på et nyt fundament.
Ved hjælp af den nye LT-veksler kan restvarmen i røggassen fra biogasmotoren udnyttes yderligere, når den ledes fra den eksisterende HT-veksler til den nye LT-veksler.
