Skal den danske metalindustri afvikles eller udvikles?

Den danske tekstilindustri var for bare få år siden stor, specielt i det midtjyske. I tekstilbranchen var løsningen på et lignende spørgsmål – outsourcing, og resultatet udeblev da heller ikke. I dag er den danske tekstilindustri karakteriseret ved en række store og stærke virksomheder, men også ved en industri, der har oplevet et markant fald i antallet af underleverandører og i særdeleshed et kraftigt fald i antallet af arbejdspladser.

Når der i metalindustrien ofte tales om outsourcing, er det så et udtryk for, at vi ønsker en fremtid for den danske metalindustri som den, der kendetegner dansk tekstilindustri anno 2010?

For de virksomheder, der vinder kapløbet og får en styrkeposition som eksempelvis Bestseller har i tekstilbranchen, kan det jo være en super attraktiv strategi. Men hvad med de øvrige metalvirksomheder, dem der ikke opnår denne stjernestatus. Skal vi blot acceptere, at de alle ender som en bisætning i dansk industris historiebøger?

Hvad er alternativet? Vi kan og skal vel ikke slås med kineserne på deres vilkår? Vi har i Danmark en række yderst kompetente personer siddende i vidensmiljøer på universiteterne og i vore videnscentre samtidig med, at vi har nogle af verdens bedst kvalificerede medarbejdere i metalindustrien.

Vi har forudsætningerne og evnerne, men har vi også viljen? Er vi i Danmark villige til at bygge en dobbeltrettet bro mellem vidensmiljøerne og den danske metalindustri?

Hvis der skal bygges bro over den nuværende kløft imellem industrien og vidensmiljøerne kræver det, at vi tænker nyt og gør noget andet, samt at vi gør det i fællesskab – hvad venter vi på?