De beskrevne muligheder nedenfor tegner et billede af de meget fleksible løsningsmuligheder, der eksisterer indenfor overfladebehandlinger – ikke blot til sprøjtestøbeværktøjer.
KorrosionMange plasttyper afgiver aggressive gasser ved opvarmningen under sprøjtestøbning. Disse gasser vil ofte resultere i korrosiv tæring af lokalområder på stålformenes overflade, hvorved der kan opstå ødelæggende belægninger på formene, eller der kan opstå ”brændinger” og ”dieseleffekter” på ståloverfladen. Derved ødelægges værktøjsoverfladen af huller og lignende, hvilket medfører, at plastprodukternes kvalitet forringes.
Ved at krom-ionimplantere (KROMOX) de hærdede plaststøbeforme lokalt i de områder, der er udsat for angreb, kan korrosionsbestandigheden af den hærdede ståls overflade øges markant, uden at stålet mister sin hårdhed og styrke.
Krom-ionimplantering af plaststøbeværktøjer, der er udsat for tærende gasser fra plasten, kan øge formenes levetid 3 til 10 gange eller mere, og behovet for værktøjsrenoveringer mindskes markant. Herved kan uplanlagte og dyre produktionsstop undgås. Behandlingen foretages udelukkende på de flader, der er udsat for angreb, hvorfor behandlingstiderne kan være korte og prisen for behandlingen dermed relativt lav.
RivningMetal-mod-metal-kontakten mellem de glidende dele giver ofte mikrosvejsninger og rivninger. Tribologicenteret fremstiller forskellige PVD-belægninger som kan forhindre dette. TiAlN bruges til hårde ståldele og CrN til blødere materialer som eksempelvis kobber og messing, men også tørsmørende belægninger kan medvirke til løsning af problemerne.
SlidFyld- og farvestoffer i plasten slider ofte formhulrummene. Her brugers hårde slidstærke belægninger eller ionimplantering (N-PLUS) til at løse problemet.
Hvis de slidende fyldpartikler er store, og materialet til formen relativt blødt, kan specielle belægninger eller multilagsbelægninger klare dette problem. Og med PCVD-belægning kan indersiden af dybe snævre huller som f.eks. indløbsporte forstærkes.
SlipAfforming af plast er et velkendt og vanskeligt problem. Tribologicenterets eksperter har sat løsningen af denne type problemer i system. Ofte vil en kombineret behandling med belægning og ionimplantering (N-CrN eller N-TiN) kunne forhindre klæbning og forbedre slipegenskaberne.
For yderligere information kontakt:
www.tribo.dk