Lave omkostninger
Nye proces til lavfriktion
www.tribo.dk
Ionimplantering er en omlegeringen af overfladen ved beskydning af emner med molekyler eller atomer med hastigheder op til 1800 km/s før de rammer emnet og trænger ind i overfladen. Herved omlegeres det allerøverste materialelag (dybde ca. 0,5mikrometer) uden nogen ændring af emnets form, dimensioner eller overfladefinish. 2 hyppige processer er beskydning af emner med krom-ioner (Kromox) for at øge kromindholdet i emnets yderste lag og dermed opnås korrosionsbeskyttelse og beskydning med nitrogenioner (N-PLUS) for at forøge overfladens slidstyrke. De ønskede egenskaber integreres i overfladen, og der er dermed ingen risiko for afskalning, og ion-implanterede emner kan problemfrit renoveres og/eller genbehandles. Med ionimplantering kan der derfor sættes ind lige præcis der hvor problemet er: Det er muligt kun at behandle det kritiske område, f.eks. en luftafgang på en plastform eller en skærekant på et stanseværktøj, knive til fødevarer m.fl. Derfor vil ionimplantering ofte være en meget fleksibel og optimal behandling, som samtidig udgør en relativt billig løsning. Ionimplantering giver større slid og korrosionsbestandighed på værktøjerne og giver bedre produktkvalitet. Standtidsforlængelser på op til 10 gange kan ofte nås. Procestemperaturen ligger typisk under 180°C. Ion-implantering anvendes på færdige værktøjer og komponenter, det vil sige hærdede, anløbne, slebne og/eller polerede emner. Der er ikke behov for efterbehandling. Et af de sidste nye skud på stammen er den selvsmørende IBAD-DLC behandling. DLC er en hård og meget glat kulstofoverflade en slags mellemting mellem grafit og diamant. IBAD-DLC anvendes især på hærdede stålværktøjer til smørefri masseproduktion af tyndpladeprodukter. Figur 1: Snitring med ion-implanteret skæreflade