23948sdkhjf

Unimerco-boss prisbelønnet

I forbindelse med et virksomhedsbesøg på Unimerco torsdag den 15. april 2010 fik administrerende direktør Kenneth Iversen overrakt Civiprisen.
Civiprisen er en jubilæumspris fra 1968, som blev stiftet af den daværende afdeling af Danske Civiløkonomer i Århus-området, der i dag inkluderer DJØF og Civiløkonomerne. Prisen tildeles med jævne mellemrum en person, der i særlig grad har sat sine spor i områdets erhvervsliv.

Administrerende direktør Kenneth Iversen er udpeget som prismodtager, da han har sat sit præg på områdets erhvervsliv med sin lederstil. Han har gennem en lang årrække været frontfigur i Unimerco, som har gennemgået en bemærkelsesværdig vækst. Under Kenneth Iversens ledelse har virksomheden oplevet 34 års konstant fremgang, hvilket blandt andet afspejles i, at medarbejderantallet i perioden steg fra 35 til 650.

Solid platform for fremtidig vækst
Den ledelsesmæssige håndtering af udfordringerne under den finansielle krise er en anden væsentlig begrundelse for valget af Kenneth Iversen. Unimerco oplevede et voldsomt dyk i omsætningen, hvilket har stillet store krav til ledelse og omstillingsvillighed. Det er således lykkedes Unimerco at gennemføre en markant omstilling, der betyder, at virksomheden i dag har en solid platform for fremtidig vækst.

Som en del af begrundelsen for valget af årets prismodtager blev også nævnt Kenneth Iversens indsats for områdets erhvervsliv og uddannelsesmiljø, blandt andet som formand for Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning og gennem en lang række tillidshverv.

Kenneth Iversen får som prismodtager ingen penge, men det synlige bevis på Civiprisen er en lille træfigur af en gris udført af afdøde billedskærer Knud Gibsvad. Valget af grisen som symbol har forbindelse med racens store betydning for landbruget og dermed hele det danske samfund.

Kenneth Iversen takkede for tildelingen og understregede, at Unimercos resultater i høj grad er opnået, fordi dygtige ledere og dygtige medarbejdere har forstået at arbejde sammen om fælles mål. Vi skal bevise, at vores model kan håndtere virkningerne af en global krise, og det har vi stor tiltro til. Resultaterne er godt på vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095