Prisen på kobber stiger fortsat på trods af, at lagrene angiveligt er større, end de var for et halvt år siden, men specielt Kina har oplevet en eksplosiv vækst i importen af kobber. Til gengæld presses prisen på nikkel i vejret på grund af stadig mindre lagre. Nikkelpriserne er steget med ca. 20.000 dollars pr. ton siden nytår. Det skriver di.se onsdag. Ifølge svenske analytikere så er der generelt udsigt til høje råvarepriser. Specielt industrialiseringen af Kina og Indien er med til at holde priserne oppe.